onsdag den 21. november 2018

Toldere i Roskilde

TOLDVÆSENET

* * * Toldere

Ingen kendes

* * * Toldkontrollører

1680-1691
Johan Wichgraff,
Toldbetjent i Roskilde 18. september 1680.


KONSUMTIONSVÆSENET 1779-1795

* * * Konsumtionsforvaltere

1779-1795
Otto Carl Heering (søn af kabinetssekretær Burchardt H. og Sophie Westermann), født 4. oktober 1732 i København (Petri), død 16. december 1795 i Roskilde (Domsogn). Gift 9. oktober 1788 i Himmelev med Christiane Petrine Beate Margrethe Wineken (datter af forpagter Christian Ludvig Carl W. og Johanne Beate Ferslew), født 7. februar 1761 på Sorø Ladegård, Slaglille sogn, død 2. august 1821 i København (Frederiks hospital).
Student 1754 (Odense), exam.jur. 1766. Fuldmægtig ved Vajsenhuset og Missionskollegiet. Konsumtionsforvalter i Roskilde 8. august 1778.

* * * Konsumtionskontrollører

1779-1795
Jens Reiersen, født ca. 1738, død 3. december 1806 i Roskilde. Gift med Mette Kirstine Rosted (datter af amtsforvalter Jens R. og Johanne Marie Sletting), født ca. 1748 på Billesborg, Herfølge sogn (?), død 15. april 1827 i Roskilde.
Kontrollør og konsumtionsbetjent i Roskilde 1778, konsumtionskasserer sst. 30. december 1795, afskediget 5. september 1806.


KONSUMTIONSVÆSENET EFTER 1795

* * * Konsumtionsinspektører, fra 1837 told- og konsumtionsinspektører

1795-1814
Lauge Severin Fanøe (søn af sognepræst Gregers F. og Hedevig Bagge), født 21. oktober 1742 i Ikast præstegård, død 28. april 1814 i Roskilde (Domsogn). Gift 2. november 1779 med Marie Margrethe Lange (datter af købmand Hans Rasmussen L. og Maren Cappel), døbt 14. august 1759 i Ude Sundby sogn, død 4. juni 1814 i Roskilde (Domsogn).
Exam.jur. 1768. Konsumtionsforvalter i Frederikssund 1778. Konsumtionsinspektør i Roskilde 30. december 1795.
Virkelig kammerråd 1810.

1814-1844
Jacob Winther (søn af pakhusskriver Peter W. og Anne Margrethe Skibsted), døbt 11. august 1777 i København (Frelsers), død 17. november 1852 i Roskilde (Domsogn). Gift med Marie Mogensine Nørager (datter af amtsforvalter Jens Mogensen N. og Mette Elisabeth Tryde), født 1781 på Frederiksberg, død 9. juni 1848.
Student. Kopist i Generaltoldkammerets nordenfjeldske toldkontor 6. maj 1801, fuldmægtig 22. september 1808. Konsumtionsinspektør i Roskilde 4. august 1814, told- og konsumtionsinspektør sst. 22. marts 1837, afskediget 12. august 1844.
Justitsråd 1844.

1844-1851
Broder Knud Brodersen Wigelsen (søn af købmand, stadshauptmand Hans W. og Marie Elisabeth Thygesen), født 29. juni 1787 i Aalborg, død 11. september 1867 i København (Holmens). Gift 1809 med Karen Magdalene Fangen (datter af kaptajn Johan Wilhelm F. og Cathrine Tobine Tonnesen), født 30. januar 1793 i Kristiansand, Norge, død 27. februar 1868 i København (Holmens).
Søkadet 1797, sekondløjtnant 1804, premierløjtnant 1809, afskediget 1815. Deltog med hæder i krigen mod englænderne. Kgl. skibsmåler i København 4. juni 1825, surnumerær told- og konsumtionsinspektør sst. 15. maj 1832, 3. inspektør 17. januar 1841. Told- og konsumtionsinspektør i Roskilde 12. august 1844, afskediget 20. maj 1851. – Deputeret i Assurancekompagniet 1838.
Karakteriseret kaptajnløjtnant 1809. Karakteriseret kaptajn 1837. Generalkrigskommissær 1844. – R. 1811, D.M. 1812.

* * * Konsumtionskasserere, fra 1837 told- og konsumtionskasserere

1795-1806
Jens Reiersen,
Konsumtionskontrollør i Roskilde 1778, konsumtionskasserer sst. 30. december 1795, afskediget 5. september 1806.

1806-1830
Johan Henrik Müllertz (søn af sekondløjtnant Jens Christian M. og Bolette Pedersdatter), født 10. februar 1757 i Kolding, død 5. september 1830. Gift 10. december 1790 i Kolding med Mette Margrethe Grunnet (datter af købmand Anders G. og Marie Sibbern), døbt 6. august 1772 i Kolding, død 17. april 1848 i Ebeltoft.
Sekondløjtnant ved Fynske Dragonregiment 1779, premierløjtnant 1788, ritmester 1791, afskediget 1806. Konsumtionskasserer i Roskilde 5. september 1806.
Karakteriseret major 1806.

1829-1830, adjung.
Christoffer Bay (søn af købmand Mads B. og Anne Kirstine Aaris), født 18. juni 1803 i Skælskør, død 30. april 1868. Gift 2. oktober 1829 i Roskilde domkirke med Andresine Christiane Müllertz (datter af ritmester, senere konsumtionskasserer Johan Henrik M. og Mette Margrethe Grunnet), født 23. oktober 1793 i Odense, død 6. marts 1850 i Frederikshavn.
Fuldmægtig. Adjungeret konsumtionskasserer i Roskilde 12. maj 1829. Told- og konsumtionskasserer i Ebeltoft 26. januar 1831, toldoppebørselskontrollør sst. 20. maj 1851.
Prædikat af toldforvalter 1852. Kammerråd 1856.

1830-1843
Niels Christian Møller (søn af hørkræmmer Mathias Christian M.), født ca. 1765 i København, død 9. januar 1844 i København. Gift med Else Marie Christensen, født ca. 1774, død 23. november 1825 i København.
Assistent ved Varekontrolkommissionen 9. januar 1813. Told- og konsumtionskasserer i Svendborg 18. november 1815. Konsumtionskasserer i Roskilde 22. december 1830, told- og konsumtionskasserer sst. 22. marts 1837, afskediget 20. april 1843.
Kammerråd 1820. Justitsråd 1829.

1843-1851
Hans Didrik Grove (søn af kommitteret Emanuel Rasmus G. og Petronelle Brinck-Seidelin), døbt 2. maj 1788 i København (Frue), død 13. december 1852 i Odense (Knuds). Gift 28. december 1831 i Brønshøj kirke med Jeanette Bolette Rademacher, født 28. oktober 1804 i København, død 23. oktober 1880.
Konsulatsekretær i Marokko. Konstitueret told- og konsumtionskasserer i Ebeltoft 1824, virkelig 7. februar 1827. Told- og konsumtionskasserer i Præstø 15. september 1830. Told- og konsumtionskasserer i Roskilde 20. april 1843, afskediget 20. maj 1851. Toldkasserer i Odense 25. august 1851.
Hofjunker. Justitsråd 1840.

* * * Toldforvaltere

1851-1874
Even Breyen (søn af fourer, senere strandtoldinspektør Christoffer Evensen B. og Helmine Marie Adami), født 25. april 1802 i København (Garnisons), død 19. oktober 1874 i Roskilde (Domsogn). Gift ca. 1836 med Margrethe Mosine Nicoline Brixen (datter af postmester, senere toldinspektør Thomas Ludvig B. og Petrea Nicoline Krøyer), født 9. april 1813 i Nakskov, død 8. marts 1868 i Roskilde (Domsogn).
Krydsbetjent. Konstitueret told- og konsumtionsinspektør i Stubbekøbing, virkelig 20. oktober 1835. Toldforvalter i Roskilde 20. maj 1851.
Kammerråd 1854. Justitsråd 1869.

* * * Toldkontrollører

1837-1843
Christian Carl Voigt (søn af premierløjtnant Johan Christoffer V. og Anne Christiane Sünckenberg), født 27. juni 1806 i Helsingør (Mariæ), død 13. august 1882 på Frederiksberg. Gift med Verona Meyer, født ca. 1806 i Svendborg.
Toldfuldmægtig i København. Told- og konsumtionsoverbetjent i Roskilde 5. april 1837. Told- og konsumtionsinspektør i Faaborg 16. januar 1843. Toldinspektør i Svendborg 20. maj 1851, toldkasserer sst. 1. april 1869, afskediget 31. juli 1878.
Kammerråd 1852. Justitsråd 1862. Etatsråd 1878. – R. 1876.

1843-1846, konst.
Daniel Storm Castonier (søn af major Falck Daniel Christian C. og Maren Fibiger), født 8. oktober 1806 på Sankt Thomas, død 22. april 1872 i Varde. Gift 1. gang 20. november 1834 i Fredericia (Trinitatis) med Gustava Charlotte Christiane Michaelsen (datter af major Gustav Emanuel M. og Charlotte Bolette Richardt), født 2. juni 1813 i Helsingør (Mariæ), død 6. januar 1887 i København (ægteskabet opløst) (gift 2. gang med fabrikant og landskabsmaler Louis Ferdinand Edmond Olsen). Gift 2. gang 21. februar 1851 i Petersdorf (Fehmarn) med Henriette Laurine Frederikke Hollensted (datter af toldassistent Lars Jensen H. og Frederikke Dreyer), født 9. april 1827, død 5. november 1912 i København.
Premierløjtnant ved Fynske Infanteriregiment 1833. Overtoldbetjent i Hjerting 15. oktober 1834. Konstitueret overtoldbetjent i Roskilde 9. februar 1843. Konstitueret havnekontrollør i København 29. april 1846, told- og konsumtionskontrollør sst. 25. maj 1848. Toldinspektør i Varde 20. august 1852, afskediget 28. september 1870. – I krigsåret 1849 var han kompagnikommandør ved 3. Reservebataljon.
Kammerjunker 1829. Karakteriseret kaptajn 1834. Karakteriseret major 1850. – R. 1849. Medaljen for ædel Dåd.

1846-1848
Bernt Adolph Castenschiold (søn af proprietær, senere borgmester Jacob August C. og Caroline Louise Frederikke von Westen), født 18. januar 1811 på Hellestrup, Flinterup sogn, død 17. januar 1891 i København (Holmens). Gift 25. juni 1851 i København (Trinitatis) med Caroline Birgitte Grabow (datter af regimentskvartermester og auditør Jørgen Andreas G. og Stincken Anne Cathrine Holck), født 17. oktober 1813 i Trondhjem, død 3. april 1867 i Aarhus (Domsogn).
Student 1830 (Herlufsholm), cand.jur. 1838. 3. told- og konsumtionsoverbetjent i Odense 2. maj 1844. Told- og konsumtionskontrollør i Roskilde 20. maj 1846. Konstitueret havnekontrollør i København 22. december 1847, kontrollør ved told- og konsumtionsvæsenet sst. 25. maj 1848, toldinspektør sst. 29. januar 1861. Overtoldinspektør for Nørrejylland 11. april 1862. Overtoldinspektør for Østifterne 27. marts 1869, afskediget 1. juli 1878.
Justitsråd 1861. Etatsråd 1869. – R. 1867, D.M. 1875, K. 1878.

1847-1849, konst.
Carl Peter Ole Sanne (søn af urtekræmmer Jens Johan S. og Anne Hedevig Møller), født 28. maj 1816 i København (Garnisons), død 20. februar 1875 i Vejle. Gift med Emilie Marie Hansine Rebekka Thorup (datter af institutbestyrer Hans Ebbe T. og Dorthea Benedicte Holst), født 4. oktober 1816 i København.
Konstitueret told- og konsumtionskontrollør i Roskilde 22. december 1847. Told- og konsumtionskontrollør i Kolding 29. august 1849. Toldinspektør i Vejle 25. august 1862, afskediget 31. december 1869.

1849-1853
Laurentius Christian Grandjean (søn af forpagter Frederik Christian G. og Anne Cathrine Hansen), født 10. maj 1793 på Torbenfeldt, Frydendal sogn, død 8. oktober 1853 i Roskilde (Domsogn). Gift 1. gang med Eline Marie Weinholdt (datter af proprietær Mogens W. og Ellen Marie Rose), født 16. november 1796 i Jorløse sogn, Holbæk amt, død 30. januar 1836 i Kolding. Gift 2. gang 26. april 1837 i Kolding med Magdalene Sophie Aagaard (datter af købmand Jacob A. og Magdalene Sophie Pontoppidan), født 20. oktober 1812 i Kolding, død 28. februar 1893 i Kolding.Landmåler. Told- og konsumtionsunderbetjent i Kolding 11. april 1824, told- og konsumtionsoverbetjent sst. 23. august 1834. Told- og konsumtionskontrollør i Roskilde 29. august 1849.

1854-1869
Georg Peter Benjamin Bartholdy (søn af toldinspektør Georg Benjamin B. og Bolette Petronelle Christine Frick), født 22. juli 1805 i Køge, død 20. februar 1878. Gift 23. marts 1839 i Udby (Holbæk amt) med Julie Elisabeth Plambeck (datter af møller Jens Christian P. og Christine Grønberg), født 30. december 1820 i Vinter mølle, Kirke Sonnerup sogn, død 16. februar 1894.
Told- og konsumtionsunderbetjent i Roskilde. Konstitueret konsumtionsoverbetjent i Hillerød 23. juni 1845, toldassistent sst. 20. maj 1851. Toldkontrollør i Roskilde 6. januar 1854. Toldforvalter i Hobro 14. juli 1869.
Prædikat af kontrollør 1851.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar